MØD
MAGNUS BARSØE
Mere grønt. Mindre grådighed.
Jeg har arbejdet i den private sektor hele mit liv, men stiller nu op i politik, fordi jeg skylder mine drenge på fire og syv år at handle, når vi alle kan se, at kloden bogstaveligt talt brænder.
Jeg bliver også godt gammeldags vred, når jeg ser grådige banker og elspekulanter skovle milliarder hjem, mens almindelige familier slås for at få hverdagen til at hænge sammen. Og vil man forandre det, foregår det i høj grad i Bruxelles.
Jeg har samtidig et personligt forhold til velfærdsstaten.
Min ældste søn har et handicap. Han mistede hørelsen som lille og er min konstante påmindelse om det fantastiske samfund, vi har i Danmark, hvor vi passer på hinanden og hjælper dem, der har det svært.
Og forudsætningen for velfærd er velstand. Derfor er jeg optaget af, at Europa og Danmark har en stærk og solidarisk økonomi med høj lighed og fuld beskæftigelse.
Født i Virum. Opvokset i København
Jeg blev født i 1981 og voksede op som lillebror i et middelklassehjem i Virum. Min far arbejdede som bibliotekar, og min mor var folkeskolelærer i Gladsaxe.
Jeg har boet hele mit voksne liv i København og bor nu på Amager med min kone Nola Grace Gaardmand Barsøe og vores to drenge, Calvin og Buster.
Jeg er uddannet civiløkonom fra Handelshøjskolen i København og senere journalistuddannet i London. Jeg sad i DSU’s forbundsledelse i et par år, og var under min studietid formand i Frit Forum Roskilde.
Jeg har arbejdet i omkring ti år som journalist på først Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans og senere Politiken. Jeg var fagligt aktiv og medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i JP/Politikens Hus i fire år.
I april 2023 blev jeg indstillet som kandidat til EU-parlamentet af Sundbyøsterkredsen på Amager, og i maj blev jeg valgt som hele Region Hovedstadens spidskandidat til EP-valget.
Formet af Finanskrisen
Jeg er på mange måder politisk formet af finanskrisen i 2008. Finanskrisen startede for alvor, da den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers krakkede, men den afslørede egentlig blot, hvordan en giftig kombination af enøjet liberalisme og grådige banker havde skabt et finansielt korthus.
I Danmark abonnerede Venstres formand og statsminister, Anders Fogh Rasmussen, på denne naive liberalisme, og hans regering gjorde intet, mens den største gældsfinansierede boligboble i danmarkshistorien voksede år for år.
Resultatet var en katastrofe: Dansk økonomi kollapsede, bankerne måtte reddes med skattekroner, mens hundredtusinder af helt almindelige danskere mistede deres job. Knap 200.000 private job forsvandt på to år.
Lektien var klar: Finanssektoren skal tøjles, grådigheden bremses, og man skal aldrig lytte til hæren af overbetalte banklobbyister, når de siger, at de har styr på risikoen, og at de i øvrigt er deres skyhøje lønninger værd. De har ikke styr på risikoen, og de er ikke deres lønninger værd.
Og dem, der betaler prisen, når det går galt, er helt almindelige lønmodtagere som pædagoger, smede og ufaglærte.
Den lektie må vi aldrig glemme.